10 Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11 Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 naar han siger: »Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.«
13 Og fremdeles: »Jeg vil forlade mig paa ham.« Og fremdeles: »Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.«
14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.