2 Thi ogsaa os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.
3 Thi vi gaa ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: »Saa svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile«, omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.
4 Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag saaledes: »Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gerninger.«
5 Og fremdeles paa dette Sted: »Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile.«
6 Efterdi der altsaa staar tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:
7 saa bestemmer han atter en Dag: »I Dag«, siger han ved David saa lang Tid efter, (som ovenfor sagt): »I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!«
8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.