7 saa bestemmer han atter en Dag: »I Dag«, siger han ved David saa lang Tid efter, (som ovenfor sagt): »I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!«
8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.
9 Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10 Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
11 Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.
12 Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi staa til Regnskab.