5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.