2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
4 ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: »Du skal elske din Næste som dig selv«, gøre I ret;