14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
15 Men nogle af dem sagde: »Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.«
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: »Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.