37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
39 Men Herren sagde til ham: »I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.