38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
39 Men Herren sagde til ham: »I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.«