20 Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Og de spurgte ham og sagde: »Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?«
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: »Hvorfor friste I mig?
24 Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?« Men de svarede og sagde: »Kejserens.«
25 Men han sagde til dem: »Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.«
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.