4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!«
5 Og Simon svarede og sagde til ham: »Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.«
6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7 Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, saa at de var nær ved at synke.
8 Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: »Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!«
9 Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet;
10 ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.«