42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: »Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!«
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: »Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.«
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!«