2 Og Kong David rejste sig paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! mit Hjerte stod til at bygge et Hvilehus til Herrens Pagts Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og jeg havde forberedt Bygningen;
3 men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus; thi du er en Krigsmand og har udøst Blod.
4 Nu har Herren, Israels Gud, udvalgt mig af hele min Faders Hus til at være Konge over Israel evindelig; thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judas Hus min Faders Hus, og iblanat min Faders Sønner havde han Behagelighed til mig, saa han gjorde mig til Konge over al Israel.
5 Og af alle mine Sønner (thi Herren har givet mig mange Sønner ) har han udvalgt Salomo, min Søn til at sidde paa Herrens Riges Trone over Israel.
6 Og han har sagt mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Hus og mine Forgaarde; thi jeg har udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.
7 Og jeg vil stadfæste hans Rige til evig Tid, dersom han holder fast ved at gøre mine Bud og mine Befalinger som paa denne Dag.
8 Og nu for det ganske Israels, Herrens Forsamlings, Øjne og for vor Guds Øren, ser hen til og søger alle Herrens, eders Guds, Bud, paa det I maa eje det gode Land og efterlade eders Børn det til Arv efter eder til evig Tid.