3 Og Josafat frygtede og vendtesit Ansigt til at søge Herren og lod udraabe en: Faste over al Juda.
4 Og Juda samlede sig for at søge Hjælp af Herren; ogsaa af alle Judas Stæde kom de for at søge Herren.
5 Og Josafat stod i Judas og Jerusalem Forsamling, i Herrens Hus foran den nye Forgaard,
6 og han sagde Herre, vore Fædres Gud! er du ej selv den Gud i Himmelen? ja, du er den, som regerer i alle Hedningernes Riger, og i din Haand er Kraft og Vælde, og der er ingen som kan bestaa imod dig.
7 Har du ikke, vor Gud! fordrevet dette Lands: Indbyggere fra dit Folk Israels Ansigt og givet det til Abrahams, din Vens, Sæd evindelig?
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn og sagt:
9 Om Ulykke kommer over os, Sværd, Straffedom eller Pest eller Hunger, skulle vi staa foran dette Hus og for dit Ansigt (thi dit Navn er i dette Hus), og raabe til dig i vor Nød, saa ville du høre og frelse!