17 Og Amazia, Judas Konge, holdt Raad og sendte Bud til Joas, en Søn af Joakas, der var en Søn af Jehu, Israels Konge, og lod sige: Kom og lader os se hinandens Ansigt!
18 Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judas Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men vilde Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken.
19 Du siger: Se, du har slaget Edomiterne, og dit Hjerte gør dig hovmodig saa du vil æres; nu, bliv i dit Hus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?
20 Men Amazia adlød ikke; thi det var af Gud, for at give dem i Fjendehaand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder.
21 Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saa hinandens, Ansigt, han og Amazia, Judas Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.
22 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Telte.
23 Og Joas, Israels Konge, fangede Amazia, Judas Konge, en Søn af Joas, der var en Søn af Joakas, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Jerusalem Mur fra Efraims Port indtil Hjørneporten, et Stykke paa fire Hundrede Alen.