2 Da raabte Folket til Mose, og Mose bad til Herren, saa blev Ilden dæmpet.
3 Og han kaldte det samme Steds Navn Thabeera; thi Herrens Ild brændte iblandt dem.
4 Og det sammenløbne Folk, som var midt ihlandt dem, fik stor Begæerlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde?
5 Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Rødløgene og Hvidløgene;
6 men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne?
7 Men dette Man var som Korianderfrø, og dets Farve var ligesom Bedellions Farve.
8 Folket løb hid og did og sankede og malede det i Møllerne eller stødte det i Morteren og kogte det i Potten og gjorde deraf Kager; og dets Smag var som Oliesaftens Smag.