17 som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.
18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham
19 og stil ham for Eleasars, Præstens Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne;
20 og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham.
21 Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos Herren; efter dennes Mund skulle de gaa. ud, og efter dennes Mund skal de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham ja den hele Menighed.
22 Og Mose gjorde, som Herren havde befalet ham; og han tog Josva og, stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt,
23 og han lagde sine Hænder paa ham Og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet ved Mose.