4 Og Israels Børn gjorde saaledes og skikkede dem ud, hen uden for Lejren; som Herren havde sagt til Mose, saa gjorde Israels Børn.
5 Og Herren talede til Mose; sagde:
6 Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Kvinde gør nogen af de Synder, som et Menneske begaa ved at forgribe sig mod Herren, da er den Sjæl bleven skyldig.
7 Og de skulle bekende deres Synd som de have gjort, og hver skal tilbagegive, hvad han er skyldig, med det fulde Beløb, og den femte Del deraf skal han desuden lægge til; og han skal give det til den, hvem han er bleven skyldig.
8 Men dersom Manden ikke har nogen Løser, saa at han kan tilbagegive denne det skyldige, da skal den Skyld, som tilbagegives Herren, høre Præsten til, undtagen Forligelsens Væder, med hvilken han gør Forligelse for ham.
9 Og al Offergave af alt det som Israels Børn hellige, som de skulle bringe Præsten, skal høre ham til.
10 Og de Ting, enhver helliger, skulle høre ham til, hvad nogen giver Præsten, det skal høre ham til.