18 Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger Herren. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare øde som Skarlagen, skulle de blive som Uld.
19 Dersom I ere villige og ulydige, skulle I æde Landets Gode.
20 Men dersom I vægre eder og ere genstridige, skulle I for tæres af Sværd thi Herrens Mund har; talt det.
21 Hvorledes er den trofaste Stad leven til en Hore? den var fuld af Ret; Retfærdighed havde hjemme i den, men nu er der Mordere.
22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Drik er spædet med Vand.
23 Dine Fyrster ere Oprørere og Tyvenes Stalbrødre, de elske alle Skænk og jage efter Gaver de ville ikke skaffe, faderløse Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.
24 Derfor siger min Vrede paa mine Modstandere og hævne mig paa mine Fjender.