4 Mit Hjerte er forvildet, har forfærdet mig, Tusmørket, soø var min Lyst, er blevet mig Rædsel.
5 Man dækker Bord, Vagten vaager, man æder, man drikker; "gører eder rede, I Fyrster! salver skjoldet!"
6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, sæt en Vægter ud, lad ham kundgøre, hvad han ser.
7 Og ser han Vogne, Ryttere parvis, Vogne, dragne og Asener, Vogne, dragne of Kameler, da skal han give Agt, nøje Agt.
8 Og han raabte som en Løve: Herre! jeg staar stadig paa Vagt, om Dagen, jeg staar paa min Vare hver Nat.
9 Og se! da kom der Vogne med Folk, Ryttere parvis; og han svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man har kastet alle dens Gudebilleder knuste til Jorden!
10 Du, min tærskede, og du, som har været lagt paa min Lo! det, Jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundbjorde jeg eder.