3 Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.
5 Thi han nedbøjer dem, som bo i dets høje, den ophøjede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal slaa den ned indlil Støvet.
6 Foden skal nedtræde den, den elendiges Fødder, de ringes Fodtrin.
7 Den retfærdiges Sti er jævn; du jævner den retfærdiges Vej.
8 Ja, paa dine Dommes Sti Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.
9 Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.