4 Og de ubesindiges Hjerte skal fnrstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Rønst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.