10 Og du Menneskesøn! sig til Israels Hus: I sige saaledes: Vore Overtrædelser. og vore Synder ere over os, og vi hensvinde under dem; hvorledes kunne vi da leve?
11 Sig til dem: Saa sandt jeg lever, siger den Herre Herre; Jeg har ikke Behag i den ugudeliges Død, men deri, at deri ugudelige omvender sig fra sin Vej, at han maa leve; vender om, vender om fra eders onde Veje! Hvorfor ville I dog dø, -Israels Hus?
12 Og du Menneskesøn! sig til dit Folks Børn: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den Ugudelige skal ikke falde for sin Ugudelighed paa den Dag, han omvender sig fra sin Ugudelighed, og den retfærdige skal ikke kunne leve derved, paa den Dag han synder.
13 Naar jeg siger om den retfærdige: Han skal visselig leve, og han forlader sig paa sin Retfærdighed og gør Uret, da skal ingen af hans retfærdige Gerninger ihukommes; men han skal dø i sin Uretfærdighed, som han gjorde.
14 Og naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Retfærdighed,
15 saa at den ugudelige giver Pant tilbage, betaler det, han har røvet, vandrer efter Livets Bud og ikke gør Uret, da skal han visselig leve, han skal ikke dø.
16 Ingen af, hans Synder, som han har begaaet, skal kommes haln i Hu; han har gjort Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.