25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem.
26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom.
27 Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud.
28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.
29 Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.
30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnatlh-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg.
31 Og Israel tjente Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel.