52 Han jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 De bragte mit Liv til at vorde; stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 Herre du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.