2 Forfængeligheders Forfængelighed! Sagde Prædikeren Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
3 Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig under Solen?
4 En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
5 Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
6 Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
7 Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
8 Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.