1 Og jeg vendte tilbage og saa alle de undertrykte, som ilde medhandles under Solen; og se, de undertryktes Taarer, og der var ingen, som trøstede dem, og fra deres Undertrykkeres Haand udgik Vold; derimod havde de ingen, som trøstede dem.
2 Da prisede jeg de døde som alt vare døde, fremfor de levende, som endnu ere i Live;
3 men lykkelig fremfor begge dog den, som endnu ikke har været til, som ikke har set den onde Gerning, der gøres under Solen.
4 Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paa, drog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og fortærer sit eget Kød.
6 En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.