2 Da prisede jeg de døde som alt vare døde, fremfor de levende, som endnu ere i Live;
3 men lykkelig fremfor begge dog den, som endnu ikke har været til, som ikke har set den onde Gerning, der gøres under Solen.
4 Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paa, drog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og fortærer sit eget Kød.
6 En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.
7 Og jeg vendte tilbage og saa Forfængelighed under Solen:
8 Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; og: "For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje.