7 Og jeg vendte tilbage og saa Forfængelighed under Solen:
8 Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; og: "For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje.
9 Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.
10 Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.
11 Ogsaa naar to ligge sammen, da have de Varme; men livorledes kan en alene blive varm?
12 Gaa om nogen vilde, overvælde ham; som er ene, kunde to staa ham imod; og den dobbelte Traad sønderrives ikke saa snart.
13 bedre faren er et uiimt Menneske, som ere viist, end en gammel Konge, som er en Daare, og som endnu ikke ved at lade sig advare.