5 Tilsted ikke din Mund at bringe Synd over dit Kød, og sig ikke for Engelens Ansigt, at det var en Overilelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gerning.
6 Thi hvor der er mange Dømme, der er Forfænglighed, og ligesaa hvor der er mange Ord; men frygt Gud!
7 Dersom du ser, at en fattig fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed krænkes i Landskabet, da forundre dig ikke over den Idræt; thi en Høj er Vogter over en Høj, og den Højeste over dem begge;
8 og en Fordel for Jorden i det Hele er det, at der er en Konge over det dyrkede Land.
9 Hvo der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo som elsker meget Gods, ikke af Indtægt; ogsaa detyte er Forfængelighed.
10 Hvor Godset bliver meget, bliver der mange, som fortære det; hvad Fordel er der da for dem som eje det, uden det, at deres Øjne se derpaa?
11 Hvo der arbejder, ham er Søvnen sød, hvad heller han æder lidet eller meget; men den riges Mættelse tillader ham ej at sove.