1 Og Noomi, hendes Mands Moder, sagde til hende: Min Datter, mon jeg ikke skulde søge Rolighed for dig, at det maa gaa dig vel?
2 Og nu, mon ikke Boas, hos hvis unge Piger du har været, er af vort Frændskab se, han kaster Byg i Nat paa Loen.
3 Saa bad dig og salv dig og tag dine Klæder paa dig og gak ned i Loen; giv dig ikke til Kende for Manden, før han er færdig med at æde og drikke.
4 Og det skal ske, naar han lægger sig, saa mærk det Sted, hvor han lægger sig, og kom og slaa op ved hans Fødder og læg dig; og han skal give dig til Kende, hvad du skal gøre.
5 Og hun sagde til hende: Alt det, som du siger mig, vil jeg gøre.
6 Og hun gik ned i Loen og gjorde efter alt det, som hendes Mands Moder havde befalet.