6 som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.
7 Desligeste, I Mænd! lever med Eders Hustruer som med den svagere Deel, men Forstand, og beviser dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det Eders Bønner ikke skulle forhindres.
8 Overhovedet, værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
9 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjeldsord med Skjeldsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt og sine Løber, at de ikke tale Svig;
11 han vende sig fra ondt og gjøre Godt; han søge Fred og hige efter den.
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.