4 Men om nogen Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at øve gudelig Kjærlighed mod deres eget Huus og vederlægge Forældre; thi dette er godt og behageligt for Gud.
5 Men den, som er en ret Enke og forladt, har sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag.
6 Men den Vellystige er levende død.
7 Forkynd og dette, paa det de maae være ustraffelige.
8 Men dersom Nogen ikke har Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, den har nægtet Troen og er værre end en Vantro.
9 En enke bør ikke udnævnes yngre end Tresindstyve Aar, som har være et Mands Hustru.
10 som har Vindesbyrd for gode Gjerninger, at hun har opfødt Børn, at hun har gjerne laant Huus, at hun har toet de helliges Fødder, at hun har forsørget de Betrængte, at hun har lagt sig efter al god Gjerning.