2 Du Elskelige! jeg ønsker, at du i Alt maa lide vel og være karsk, ligesom din Sjæl lider vel.
3 Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandheden.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandheden.
5 Du Elskelige! du gjør troligen Alt, hvad du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du gjør vel, naar du befordrer deres Reise saaledes, som det er sømmeligt for Gud.
7 thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne.
8 Derfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbidere for Sandheden.