7 I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde:
8 dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig.
9 Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
10 Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer!
11 Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.
12 Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale?
13 Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes.