4 Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig; thi den bærer ikke Sværdet forgjeves, den er Guds Tjener, en hævner, til Straf over den, som gjør det Onde.
5 Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
6 Derfor betale I dem ogsaa Skat; thi de ere Gods Tjenere, som just skulle tage vare paa dette.
7 Betaler derfor alle, hvad I ere dem skyldige: den, som i ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.
8 Bliver Ingen Noget skyldige uden dette, at elske hverandre; thi hvo som elsker den Anden, har opfyldt Loven.
9 Thi det: du skal ikke bedrive hoer; du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; du skal ikke begjere; og om der er noget andet Bud, det befattes som i en hovedsum i dette Ord; du skal elske din Næste som dig selv.
10 Kjerligheden gjør Næsten ikke Ondt; derfor er Kjærligheden Lovens Fylde.