10 og jeg døde, og det Bud, som var givet til Liv, det fandtes at geraade mig til Død;
11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig ved samme.
12 Saaledes var vel Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.
13 Et da det, som er godt, blevet mig til en Død? Det være langt fra! Men Synden, paa det den skulde kjendes som Synd, er det som formedelst det Gode virkede mig Døden, paa det Synden formedelst Budet skulde vorde overvættes syndig.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kjødelig, solgt under Synden.
15 Thi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; det som jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg.
16 Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da giver jeg Loven det Vidnesbyrd, at den er god.