12 Saaledes var vel Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.
13 Et da det, som er godt, blevet mig til en Død? Det være langt fra! Men Synden, paa det den skulde kjendes som Synd, er det som formedelst det Gode virkede mig Døden, paa det Synden formedelst Budet skulde vorde overvættes syndig.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kjødelig, solgt under Synden.
15 Thi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; det som jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg.
16 Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da giver jeg Loven det Vidnesbyrd, at den er god.
17 Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig.
18 Thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke Godt; Villien har jeg vel, men et udrette det Gode formaaer jeg ikke;