1 Jesus og disciplene gik ind i en synagoge, og dér var der en mand med en forkrøblet hånd.
2 Farisæerne holdt øje med Jesus for at se, om han ville helbrede manden på en sabbat, for så havde de noget at anklage ham for.
3 Jesus sagde nu til manden med den forkrøblede hånd: “Rejs dig op og stå her i midten.”
4 Derefter spurgte han forsamlingen: “Hvad siger Guds lov? Skal hviledagen bruges til noget godt eller til noget ondt, til at redde liv eller til at ødelægge liv?” Men ingen svarede.
5 Jesus så rundt på forsamlingen, vred og bedrøvet over deres stenhårde hjerter. Så sagde han til manden: “Ræk hånden frem!” Det gjorde han—og straks blev hånden rask.
6 Farisæerne rejste sig øjeblikkeligt og forlod synagogen. Kort efter mødtes de med herodianerne for at drøfte, hvordan de kunne få skaffet Jesus af vejen.
7 Jesus og hans disciple gik nu ned mod søen, og en masse mennesker fulgte efter dem. De fleste kom fra Galilæa, men mange kom helt fra Judæa,
8 Jerusalem, Idumæa og fra landet på den anden side af Jordanfloden—ja, endog helt fra Tyrus og Sidon. De store undere, Jesus gjorde, rygtedes vidt omkring, og folk kom strømmende for at se, hvad der foregik.
9 Jesus gav sine disciple besked på at holde en båd klar, så han kunne gå om bord i den, hvis han blev for voldsomt trængt af folkeskaren på bredden.
10 For han helbredte så mange mennesker, at de syge pressede på fra alle sider for at røre ved ham.
11 Når de, som var plaget af dæmoner, så ham, faldt de på knæ foran ham og skreg: “Du er Guds Søn!”
12 Men Jesus forbød dem strengt at røbe, hvem han var.
13 En dag gik Jesus op på en bakketop, og han kaldte på de disciple, som han i forvejen havde udvalgt, og de fulgte med ham.
14 På den måde gjorde han 12 af sine disciple til apostle. De skulle stå i lære hos ham, så han senere kunne sende dem ud med fuldmagt til at forkynde det glædelige budskab
15 og til at uddrive onde ånder.
16 Her er navnene på de 12: Simon, som Jesus senere gav navnet Peter;
17 Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus (de blev kaldt “Tordensønnerne”);
18 Andreas; Filip; Bartolomæus; Mattæus; Thomas; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; Simon Frihedskæmper
19 og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.
20 Når Jesus og hans disciple gik hjem, fulgte der ofte så mange mennesker med ind i huset, at de ikke engang kunne komme til at spise.
21 Da hans familie hørte om det, tog de af sted for at få fat i ham, for de mente, at han var gået fra forstanden.
22 Nogle skriftlærde, der var kommet helt fra Jerusalem, gik rundt og sagde: “Jesus står i ledtog med Satan, de onde ånders fyrste. Det er derfor, han kan uddrive de onde ånder!”
23 Jesus kaldte dem til sig og talte til dem i billeder:
24 “Hvordan kan Satan uddrive sine egne onde ånder?” spurgte han. “Et land, som ligger i krig med sig selv, kan ikke bestå,
25 og et hjem, der er i splid med sig selv, går snart i opløsning.
26 Hvis Satan nu er begyndt at kæmpe mod sine egne, så er han kommet i krig med sig selv, og det er ude med ham.
27 Man kan ikke bare bryde ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har. Man må først binde ham. Derefter kan man tage, hvad han har i sit hus.
28 Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al deres synd og al deres gudsbespottelse,
29 men hvis de håner Helligånden, så er der ingen tilgivelse længere. Det er en synd med evige konsekvenser.”
30 Det sagde Jesus til dem, fordi de påstod, at det var ved Satans kraft og ikke ved Helligåndens kraft, han uddrev de onde ånder.
31-32 Nu kom så Jesu mor og brødre til det overfyldte hus, hvor han underviste. De sendte bud ind til ham og bad ham komme udenfor. “Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig,” sagde de, der sad nærmest ved ham.
33 “Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” spurgte Jesus og lod blikket glide rundt på den forsamling, der sad omkring ham:
34 “Min mor og mine brødre sidder her!
35 For den, der gør Guds vilje, er min bror eller søster eller mor.”