1 De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der ogsaa har Del i Herligheden, der skal aabenbares:
2 Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;
3 ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden;
4 og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I faa Herlighedens uvisnelige Krans.
5 Ligesaa, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi »Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.«
6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.
7 Kaster al eders Sørg paa ham, thi han har Omsorg for eder.
8 Vær ædru, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
9 Staar ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
10 Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
11 Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.
12 Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Naade, hvori I staa.
13 Den medudvalgte i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder.
14 Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!