35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned paa Jorden og bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om det var muligt.
36 Og han sagde: »Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.«
37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: »Simon, sover du? Kunde du ikke vaage een Time?
38 Vaager, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.«
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: »Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.