38 Vaager, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.«
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: »Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
42 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.«
43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
44 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!«