2 Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
3 Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire.
4 Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa.
5 Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: »Søn! dine Synder ere forladte.«
6 Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
7 »Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?«
8 Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: »Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?