23 alle disse onde Ting udgaa indvortes fra og gøre Mennesket urent.«
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde,) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
27 Og han sagde til hende: »Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.«
28 Men hun svarede og siger til ham: »Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.«
29 Og han sagde til hende: »For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.«