4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.
5 Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
6 Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette.
7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.
8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.
9 Thi det: »Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære,« og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: »Du skal elske din Næste som dig selv,«
10 Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.