6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: »Du maa ikke begære.«
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.