6 Og han troede paa Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.
7 Og han sagde til ham: jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Kaldæa for at give dig dette Land til at eje det.
8 Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kende, at jeg skal eje det?
9 Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Kvie og en tre Aar gammel Ged og en tre Aar gammel Vædder og en Turteldue og en Dueunge.
10 Og han tog ham alt dette og delte det midt over og lagde den ene Del deraf tvært over for den anden; men Fuglene delte han ikke.
11 Og Rovfugle sloge ned paa de døde Kroppe; men Abram jog dem. derfra.
12 Og det skete, der Solen vilde gaa ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og se, der faldt Forfærdelse og stort Mørke over ham.