1 Og Abraham var gammel, vel ved Alder, og Herren havde velsignet Abraham i alting.
2 Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Hus, som raadede over alt hans Gods: Kære, læg din Haand under min Lænd,
3 og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af Kananiternes Døtre, iblandt hvilke jeg bor;
4 rnen du skal gø til mit Land og til min Slægt og tage min Søn Isak en Hustru.
5 Og Svenden sagde til ham: Maaske Kvinden ikke vil drage med mig til dette Land; skal jeg da vel føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen fra?
6 Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igen.