1 Efraim har omringet mig med Løgn, og Israels Hus med Svig, og Juda svæver fremdeles ustyrligt om hos Gud og hos den trofaste Hellige.
2 Efraim lægger sig efter Vind og jager efter Østenvejr, den hele Dag formerer han Løgn og, Voldsgerning; og de slutte Pagt med Assyrien, og Olie føres til Ægypten.
3 Og Herren har Trætte med Juda, og han er rede til at hjemsøge Jakob efter hans Veje og betale ham efter hans Idrætter.
4 I Moders Liv holdt han sin Broder om Hælen, og i sin Manddoms Kraft kæmpede han med Gud.
5 Ja, han kæmpede med en Engel og sejrede, han græd og bad ham om Naade; han fandt ham i Bethel, og der talte han med os.
6 Og Herren, Hærskarernes Gud - "Herren" er hans Ihukommelses Navn.
7 Og du, du skal omvende dig til din Gud; bevar Miskundhed og Ret, og vent stedse paa din Gud!
8 I Kanaans Haand er der Falskheds Vægtskaale; han har Lyst til at forfordele.
9 Og Efraim sagde: Jeg er dog bleven rig, jeg har vundet mig Formue; alle mine Arbejder paadrage mig ingen Overtrædelse, som maatte være Synd.
10 Men jeg er Herren din Gud fra Ægyptens Land af: Jeg vil endnu lade dig bo i Telte som paa Højtidens Dage.
11 Og jeg har talt til Profeterne, og jeg har givet mange Syner, og ved Profeterne fremsatte jeg Lignelser.
12 Er Gilead Uretfærdighed, saa skulle de blive aldeles til intet; de have ofret Øksne i Gilgal, derfor skulle ogsaa deres Altre vorde som Stenhobe ved Furerne paa Marken.
13 Og Jakob flyede til Arams Land, og Israel tjente for en Hustru; ja, for en Hustru maatte han være Hyrde.
14 Og ved en Profet førte Herren Israel op af Ægypten, og ved en Profet blev det bevaret. Efraim har vakt bitter Harme; men hans Herre skal lade hans Blodskyld blive haanelse.