5 Jeg, jeg kendte dig i Ørken, i det tørre Land.
6 Som de kom paa Græsgang, bleve de mætte, de bleve mætte, og dehes Hjerte ophøjede sig; derfor glemte de mig.
7 Og jeg blev dem som en Løve, som en Parder lurer jeg paa Vejen.
8 Jeg vil anfalde dem som en Bjørn, der er berøvet sine Unger, og vil sønderrive deres Hjertes Lukke, og jeg vil fortære dem der som en Løvinde, Markens Dyr skulle sønderslide dem.
9 Det var din Fordærvelse, Israel! at du var imod mig, imod din Hjælp.
10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig Konge og Fyrster?
11 Jeg giver dig en Konge i min Vrede og tager ham bort i min Harme.