13 Israels Forhaabning, Herre! Alle, som forholde dig, skulle beskæmmes; de, som affalde fra dig, skulle skrives i Jorderig, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
14 Herre! Jeg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros.
15 Se, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? lad det dog komme!
16 Men jeg søgte ikke at unddrage mig fra som Hyrde at følge dig, jeg har heller ikke begæret den smertelige Dag, du ved det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
17 Vær mig ikke til Forfærdelse; du er min tilflugt paa Ulykkens Dag:
18 Lad, dem, som forfølge mig, beskæmmes, lnen lad ikke mig beskæmmes; lad dem forfærdes, men lad ikke mig forfærdes; lad Ulykkens Dag komme over dem, og slaa dem ned med et dobbelt Slag!
19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og stil dig i Folkets Børns Port igennem hvilken Judas Konger komme ind, og igennem hvilke de gaa ud, og i alle Jerusalems Porte!